Psykolog og terapeuter

Psykolog

Psykologen yder psykologhjælp til patienter og pårørende. Formålet med psykologhjælp er at lindre og trøste i en svær tid. At glædes over det liv, der er. At genfinde det menneske, man er, og det liv, der er trods svær sygdom.

Man kan tale sammen, være stille, se på de svære følelser og tanker, der rører sig i en situation som denne.

Man kan arbejde blidt med kroppen og ad den vej lindre smerter, fysisk og psykisk.

Man kan være sammen om det, der er betydningsfuldt lige nu.

Kathrine Moryl Kristiansen
Psykolog

Tlf: 7841 3406

Send email

Musikterapeut

Musikterapeuten giver musikterapi til både patienter og pårørende.

Musikterapi kan hjælpe ved f.eks. angst, tristhed, uro, vejrtrækningsbesvær, træthed, smerter, eksistentielle spørgsmål. Musikterapi kan også være en lille glædelig stund, hvor f.eks. kendte sange eller musik spilles eller synges.

Musikterapi kan foregå ved bl.a. at lytte til musik sammen, samtale, små ”musikrejser,” klaver improvisationer, sang og spil.

Musikterapeuten hjælper også gerne med at finde lyttemusik, som kan bruges til at falde i søvn til, finde ro ved eller glædes over.

Der er morgensang på hverdage kl. 9.30 i køkken-alrummet.

Nanna Højlund Smalbro
Musikterapeut

Tlf: 7841 3409

Send email

Fysioterapeut

Fysioterapi er en del af det lindrende tilbud til patienterne på Hospice Djursland. Den fysioterapeutiske behandling tager udgangspunkt i de ønsker og behov, der måtte være - med fokus på at give patienten den størst mulige livskvalitet.

Fysioterapeutens opgave kan bestå af vejledning omkring forflytninger, lejringer og herunder relevante hjælpemidler.

Desuden kan nogle patienter have specifikke problemstillinger i form af smerter, ødemer, åndenød, forstoppelse eller lignende, som bl.a. kan lindres gennem forskellige fysioterapeutiske behandlingsteknikker.

I andre tilfælde kan fysioterapeuten bidrage til at give en god kropsoplevelse gennem fx. massage, afspænding/visualisering eller spabad.

Line Klode
Fysioterapeut

Tlf: 7841 3408

Send email