En stemme der aldrig forsvinder

På Hospice Djursland arbejder vi med livshistorier i samarbejde med de frivillige. Det vil sige, at patienter kan få en frivillig til at hjælpe dem med at få nedskrevet historier fra deres liv. Historierne er til deres pårørende og udkommer som et dokument, som de pårørende kan læse og gemme.

En helt konkret situation gav os lyst til nærmere at undersøge, hvilken betydning det kan have for de pårørende, når en sådan fortælling får stemme. En ægtefælle til en patient på bad om at få lavet en lydoptagelse med sin kone, hvor hun fortalte om to særlige begivenheder i sit liv. Efterfølgende blev interviewet redigeret og tilføjet hendes yndlingsmusik og derefter givet til familien. Manden fortalte efter konens død, at det var af stor betydning for ham, at han og børnene nu vidste, at de havde hustruens/moderens stemme, der aldrig ville forsvinde.

Måden vi griner på, betoner ord, rømmer os, dialekt m.m. gør, at stemmen er unik og personlig. Derfor besluttede vi at undersøge, om det at kunne lytte til betydningsfulde beretninger fra det levede liv af den syge, kunne være hjælpsomt for den efterlevende i sin bearbejdning af sorgen.

Vi planlagde at gennemføre et pilotprojekt i et samarbejde med en radiojournalist med speciale i lydfortællinger og undervisning i samme, interesserede frivillige fra Hospice Djursland og en musikterapeut fra Hospice Djursland.

I løbet af projektet har vi samlet de praktiske erfaringer med at optage og redigere livshistorier. Vi vil gerne give erfaringerne videre i håb om, at andre nemt kan tage fat på at lave livshistorier på lyd, det kan fx være andre hospicer, plejehjem, hospitaler, højskoler eller foreninger.

Derfor har vi lavet en håndbog med konkrete beskrivelser af, hvordan man kommer i gang, og hvordan man kan arbejde med livshistorier på lyd.

Læs mere om håndbogen her

Projektet blev præsenteret med denne poster på EAPC konferencen i Madrid 2017