Måltiderne skal være en god oplevelse. Derfor er maden hjemmelavet af vores dygtige køkkenpersonale. Der benyttes økologiske råvarer og årstidens frugt og grønt.
Vi har modtaget det økologiske spisemærke i sølv af fødevarestyrelsen. Det betyder, at køkkenet kan dokumentere, at 60-90 % af køkkenets samlede vareindkøb er økologisk.
Mad og måltider
Patienter bliver dagligt kontaktet for at tilgodese madønsker, og man kan vælge at spise i vores fælles køkken-alrum eller på stuen. Pårørende er også velkomne til at medbringe retter, som kan opvarmes i køkken-alrummet.
Køkkenet er begrænset til at kunne servicere højst tre gæster per patient, så vi opfordrer til at hente mad ude i byen, hvis flere pårørende er samlet til spisning. Man skal selvfølgelig være velkommen til at nyde maden i køkken-alrummet. Der ligger en mappe i køkken-alrummet med information om spisesteder i Rønde.
Af hensyn til køkkenets planlægning bedes pårørende tilmelde sig frokost og/eller aftensmad på listen i køkken-alrummet eller her på hjemmesiden senest kl.10.00 den pågældende dag.
For weekend og helligdage dog senest fredag kl.12.00.
Måltider bliver serveret på følgende tidspunkter:
Morgenmad | kl. 08.00 - 09.30 |
Middagsmad | kl. 12.00 – 13.00 |
Eftermiddagskaffe | kl. 14.30 |
Aftensmad | kl. 18.00 – 19.00 |
Aftenkaffe | kl. 20.00 |
Pårørende og gæster skal betale for maden, se prisliste i køkken-alrummet eller spørg personalet.
Vær opmærksom på, at der kan betales kontant eller med Mobile Pay til 13414.