24/01/2023
Vi søger ny hospiceleder
Den selvejende institution Hospice Djursland og Strandbakkehuset Børne- og ungehospice søger i forbindelse med generationsskifte ny hospiceleder 1. maj 2023.
Har du lyst til en spændende og udfordrende chefstilling i en veldrevet og visionær organisation, hvor vi arbejder ud fra hospicefilosofiens værdier. Vores mål er, at disse værdier er synlige i patientens og de pårørendes hverdag i mødet med de forskellige faggrupper, og den tværfaglige specialistindsats, der tilbydes på Hospice Djursland og på Strandbakkehuset.