Hospice Djurslands årsskrifter

"Jeg holder af hverdagen. Mest af alt holder jeg af hverdagen.."

Dan Turrèll, 1984 

"Den 1. november 2022 fejrer Hospice Djursland 15 års jubilæum. Den 1.november 2007 tog vi imod de allerførste patienter. Nogle vil måske tænke: "15 år – er det nu noget specielt? Noget som bør fejres?" Og til dét er der blot at sige: "Ja det er det." Hvert år, hver dag er noget specielt, og hvert år, hver dag bør fejres.

Vi har her på Hospice Djursland valgt, at vi, udover at huske på, at hver dag er ganske speciel og derfor skal fejres, sætter vi alle sejl ind på at fejre hvert femte år stort. Og nu er vi her i 2022 nået til 15 år." 

- uddrag fra forord

"Hverken solen eller døden formår vi at betragte med ufravendt blik."

Francois de La Rochefoucauld

"Den 1. november kunne Hospice Djursland fejre 10 års jubilæum. Det er utroligt at tænke på, at det faktisk er 10 år siden, vi åbnede dørene til Hospice Djursland, klar til at tage imod de første patienter og pårørende.

Vi har ladet os inspirere af ovenstående citat i dette jubilæumsskrift.Vi ønsker gennem dette tema at give en indsigt i, hvordan alle de, der har deres daglige gang på hospice - medarbejdere, frivillige, patienter og pårørende - udholder at være i dødens nærvær.
Vi vil også fortælle om, hvad man vender sit blik imod, når man skal få øje på noget andet end døden." 

 - uddrag fra forord

"Morgensang kl. 9.30 er en daglig begivenhed på Hospice Djursland. Her mødes de medarbejdere, der har mulighed for det, samt de patienter og pårørende, der har lyst og magter det. Sammen synger vi dagen i møde. At finde de sange, som har betydning for os hver især, og synge dem sammen med andre, er ofte en rørende oplevelse, som sætter sine spor for resten af dagen...

...Hver eneste dag er vi som professionelle vidner til både stor sorg og stor kærlighed. Vi bliver inviteret ind i andre menneskers liv på et tidspunkt, som på alle måder er følsomt og betydningsfuldt. Vi ser familier tage afsked med hinanden, og vi oplever mennesker ”gå døden i møde” - nogen med modstand andre med fred. Vi bliver en del af dette menneskelige drama, om end det kun er som beskuere.

Vi håber med dette Årsskrift at give et mangfoldigt billede af de spor, andre har sat i os, og vi har sat i andre gennem vores virke i 2015. Vi ønsker at give indsigt i de tanker og oplevelser, der er i vores hverdag, og i, hvad der sker inden for den specialiserede lindrende indsats på Hospice Djursland."

- uddrag fra Årsskriftet

"Vi tænkte, at vi kun skulle se fremad og være totalt fokuseret på månen, og var derfor slet ikke opmærksomme på jorden, som vi forlod. Men da vi vendte blikket bagud og for første gang så jorden i sin helhed - som en planet i rummet - da indså vi, at den egentlige og væsentligste grund til at tage af sted var denne:
At møde jorden i et helt nyt perspektiv – og dermed få en helt ny selvindsigt."

Sådan fortæller en af de tre astronauter fra Apollo 8 i filmen ”Overview.”

At møde jorden var nemlig det, de gjorde den 21. december 1968, da de som de første mennesker forlod jorden for at kredse om månen. Da de langt ude i rummet vendte blikket bagud og for første gang så og mødte jorden fra et helt andet perspektiv, var det som om, de fik øje på den for allerførste gang. Et møde, som var meget chokerende for dem, på den bevægende måde, og som gav dem en helt ny selvindsigt og et helt nyt syn på jorden.

Denne gribende beretning har inspireret til dette årsskrifts gennemgående tema: Mødet.
Hver dag finder et møde sted på Hospice Djursland. Det kan være et møde der, som ovenfor beskrevet, giver en ny selvindsigt og et helt nyt syn på livet. Dette kan ske for både de professionelle, for patienten og for de pårørende. Mødet med døden er blandt andet et af de møder, som giver livet et helt andet perspektiv, nøjagtig som mødet på vej til månen gav jorden et nyt perspektiv.

Som de tidligere år har vi valgt, at årsskriftet indeholder en vifte af fortællinger samlet til en enhed under et fælles tema. I år handler skriftet om sansningens univers. Vi synes, det kunne være interessant at undersøge, hvad der dukker frem, når der bliver åbnet for, hvordan der sanses, og hvilken betydning det, som sanses, har i den konkrete sammenhæng.

Vores ønske med dette års skrift er at give nogle bud på, hvad man kan få øje på, når man vover at ”se” med sanserne.

Vi har valgt Løven som gennemgående ikon i dette års skrift. Løven, som er hugget i rød granit, og som vi hver dag kan se og føle på i Sansehaven vest for hospicebygningen.

Løven opleves i dens form og udtryk stærkt sanselig. Ifølge billedhuggeren Claus Ørntoft berører løven som sindsbillede på de egenskaber, som kan bruges på et hospice – mod, styrke og tapperhed. Arkitektonisk lader den rummet, skaber retning i rummet og skaber rummet uden at skulle forandre noget.

Vores ønske er at give et mangfoldigt billede af de mange facetter, der har betydning for livet på Hospice Djursland og betydning for, at det opleves som et sted, hvor den livstruende syge kan opleve livet som leveværdigt den sidste tid. Og et sted hvor de pårørende kan opleve at få støtte til at tage afsked med et menneske, de elsker.

– Et sted hvor de frivillige har lyst til at bidrage med deres tid og tilstedeværelse, og ikke mindst hvor medarbejderne trives og er stolte af at arbejde.

Det, som har betydning, er netop temaet, vi har valg for Årsskrift 2012. Det, som har betydning for patienterne, de pårørende, for børnene, som kommer på besøg, for arbejdsmiljøet, for de frivillige, for de efterlevende og for udviklingen i det palliative felt.

I år har vi valgt at give Årsskriftet lidt kant. Vi har valgt at bygge skriftet op om temaet døden i håb om at være med til at aftabuisere emnet, så det bliver lettere for os alle at tale sammen om døden.
Som en af forfatterne i skriftet beskriver det: ”Det er som om, vi næsten tror, at vi kalder på døden ved at kalde den ved navn.”

Selv her på hospice kan det nogle gange være svært at finde det rette tidspunkt og det rette ordvalg, når samtalen skal dreje sig om døden og det, den betyder for den enkelte. Dette selvom man skulle synes, at rammerne skaber en naturlig og tryg basis som indgang til emnet.
Hensynet til det døende menneske og de pårørende vil altid være det, som er styrende for samtalen.

Når vi så taler sammen om døden, oplever vi ofte en lettelse over at kunne tale frit om alle de følelser og overvejelser, der følger med, når man er patient eller pårørende til en patient med en dødelig sygdom.

I år har vi valgt, at Årsskriftet skal være bygget op omkring temaet udvikling og forandring.

Som det gennemgående grafiske udtryk har vi valgt mælkebøtten, der er i færd med at sende sine frø til vejrs. Frøene, der alle udgår fra den samme stængel, finder sin egen vej og plads i verden. Her rodfæster den sig og forvandler sig til nye, selvstændige mælkebøtter, der igen selv sender sine frø ud i verden.

Ligesom mælkebøtten har Hospice Djursland nu, hvor vi har eksisteret i godt tre år, slået en stærk rod og sendt frø ud i verden for at udvikle og forandre sig. I skriftet kan man få indblik i, hvordan det så går med udviklingen.

Den alsidighed og rummelighed, som vi synes præger årsskriftet, er primært lykkedes takket være de mange, fine bidrag i form af tekster og billeder.

"Jeg sænker min kikkert og ser
at alle de adskilte dele
hænger sammen som et hele
der kan blive til endnu mer,
jeg synger, mens solkuglen bunder:
Gid jorden aldrig går under!"

Sådan lyder sidste vers i Benny Andersens digt ”Udsigt i kikkert” fra pladen Oven visse vande, 1981.
Det er en sang, som vi ofte synger til vores morgensang på Hospice Djursland - en sang, vi bliver glade af at synge og en sang fuld af mening.

Vi har ladet os inspirere af sangen til dette års skrift.

Sangen handler om et menneske, der sidder og betragter den omkringliggende verden gennem sin kikkert. At betragte verden på den måde giver ham en fantastisk mulighed for at fokusere på nogle unikke enkeltdele. Enkeltdele, som i sig selv opleves som smukke og meningsfulde, og som han givetvis ikke ville have fået øje på uden sin kikkert, men også enkeltdele, som tilsammen giver endnu større oplevelse og meningsfuldhed.