En S-tilgang er rettet mod, hvordan den enkelte patient er stillet inden for følgende dimensioner, når patienten som følge af alvorlig sygdom har udsigt til nært forestående død:
• Symptomlindring
• Selvbillede
• Selvbestemmelse
• Sociale relationer
• Sammenhæng / mening
• Strategier / Samtykke
Hos mennesker, der står foran livets afslutning, har det betydning for livskvalitet at opretholde eller styrke ét til flere af de seks dimensioner hos et menneske. Der er forskningsmæssigt belæg for, at den ’substans’, de seks dimensioner repræsenterer, har afgørende betydning for en god livsafslutning.
Med S'erne som basis for en personcentreret indsats tages afsæt i patientens værdier og livsverden, herunder ønsker, patienten har for den sidste levetid, således som tilværelsen arter sig for patienten i den givne situation.
Dette indebærer for planlægning og palliativ støtte, at de faglige kundskaber og tilbud, der er til rådighed på hospice sammen med patientens aktuelle helbredsstatus som vigtige udgangspunkter inddrager patientens beretning om sig selv, sit tidligere liv, samt tanker om og følelser for fremtiden.
Patientens erfaringsbaserede kundskaber om sig selv og sit liv møder fagpersonens afprøvede erfaringer med mennesker i deres sidste levetid samt videnskabsbaserede kundskaber.
Patientens og fagpersoners kundskaber skal væves sammen på en måde, som gavner patientens livskvalitet og tilgodeser de pårørendes behov og ressourcer.
En tilgang med de seks S’er indebærer, at patienten billedlig talt er anfører for sin egen omsorg og behandling og er den, der sætter dagsordenen ud fra behov, forudsætninger og vilje.
De seks S’er gjorde deres entré på Hospice Djursland i 2010 i forbindelse med, at en arbejdsgruppe havde til opgave at
• udforske, drøfte og beslutte en måde at opkvalificere data fra og om vore patienter, således at vi fra og med modtagesituationen lærer patienten at kende
• sikre en tilgang, der baserer sig på hver enkelt patients medindflydelse, ønsker og behov, så patienten oplever sig set som et helt menneske med egne tanker og valg – til det sidste.
Der skulle udformes og implementeres en brugbar dataindsamlingsmetode, som tilgodeser patientens individualitet, og værdierne, som hospice bygger på, skulle være at genfinde i gruppens produkter.
Som fælles begrebsmodel for, hvordan ’en god død’ kan udmåles, fandt arbejdsgruppen frem til begreber om og kriterier for en god død (’an appropriate death’) fremført af Avery Weisman, amerikansk psykiater og forsker. Det er en pointe hos Weisman, at karaktertræk og interesser typisk bæres med til den yderste dag og påvirker menneskers måde at håndtere den sidste tids vanskeligheder på samt vor formåen til også at tage vare på de glæder, livet stadig kan byde.
I en udformning, som er blevet til gennem svenske forskeres bearbejdning, er Weisman’s kriterier for en god død redefineret og sammenfattet i de seks S’er.
Betegnelserne for de seks S-dimensioner har derfor svensk oprindelse. Samtykke fra svensk oversættes bedst til accept, som her henviser til accept af, at døden er nært forestående. Vi har tilføjet den nyere betegnelse ’Strategier’ fra det svenske, der dækker over, hvordan man forholder sig til at skulle dø.
Til dimensionen Sammenhæng har vi tilføjet ’mening’ for at tydeliggøre indholdet.
Der ligger en pædagogisk støtte i, at nøgleordene for de seks vigtige dimensioner alle starter med ’S’, således at man bedre husker dem.
Nøgleordene har også ”S” som begyndelsesbogstav i engelsk oversættelse: Symptom-control, Self-determination, Social relations, Self-image, Synthesis og Surrender.
Ved at støtte til god livskvalitet ved livets afslutning gennem S-tilgangen opfyldes WHO’s erklæring om palliation, nemlig at lindre i forhold til problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art. Ved at blive anskuet som en slags kriterier for den gode død, understøtter de seks S’er derved en samlet palliativ indsats. Se evt. den fulde beskrivelse af WHO’s definition af palliation på PAVI’s hjemmeside her .
En tilgang ud fra de seks S’er skal ses som et fagligt arbejdsredskab til at opsøge viden om vigtige sider hos patienten, så personen bag bliver tydelig.
Redskabet består i at finde svar (og indskrive disse i EPJ) på en række spørgsmål, som belyser, hvordan patienten er stillet i forhold til de respektive S’er, herunder stærke og sårbare sider. Spørgsmålene er grupperet efter S’erne og angår forhold, der samlet set kommer til at tegne et portræt af patienten. Redskabet tjener til at kunne vurdere, hvilke palliative tiltag patienten opnår den bedst mulige tværfaglige støtte ved.
S-spørgsmålene opleves nyttige og bruges i stor udstrækning som inspiration, giver godt afsæt til at berøre andre emner end symptomplager. Patienter tages alvorligt, får lejlighed til at udtale sig om betydende og svære ting. Selvbilledet får foretræde og der fremkaldes flere nuancer hos den enkelte. Vi har dokumentation for, at S-tilgangen gør en gunstig forskel: S’erne påvirker i positiv retning til en mere kvalificeret sygepleje.
Aktiv palliativ indsats på Hospice Djursland indebærer at være på forkant, parat og opsøgende. Med respekt for patientens livsstil og normer tager det tværfaglige netværk afsæt i patientens subjektive opfattelse og oplevelse af kvalitet i livet – synliggjort via patientens samlede S-status. Det faglige netværks fornemste opgave omkring patient og pårørende er, at den døende oplever noget positivt ved livet, indtil døden indtræffer. Og derved får en god livsafslutning.
S-tilgangen er på Hospice Djursland blevet en integreret del af daglig praksis i alle faglige sammenhænge omkring den enkelte patient. Den slår igennem og er synlig ved at
• Der dokumenteres ud fra S’erne i et særligt S-ark; fra indlæggelse og senere i forløbet
• S’erne figurerer som et yderst vigtigt hjørne i Hospice Djurslands Helhedsmodel.
• S’erne udgør en slags dagsorden på de tværfaglige konferencer
• Sygeplejestuderende skal udføre en S-analyse i deres kliniske uddannelsesforløb
Der foretages S-monitoreringer og andre aktiviteter m.h.p. at vedligeholde fokus på S-tilgangen og f.eks. gøre det muligt for de enkelte sygeplejeteams at drøfte og styrke egen brug af S-tilgangen.
Implementeringen af S-tilgangen på Hospice Djursland samt benyttede vedligeholdelsesaktiviteter er beskrevet i nedenstående publikationer mærket med *
Hospice Djursland er foregangssted for S’erne i Danmark. Ud fra de positive erfaringer, vi har gjort, har dette givet anledning til de oplistede publikationer om S-tilgangen i Danmark.
Bemærk den nyeste°, som er en bog med komplet beskrivelse af S’ernes oprindelse, S’ernes indhold, erfaringer samt implementerings- og vedligeholdelses metoder til inspiration for indføring af S-tilgangen i primærsektoren, på sygehusafdelinger og andre hospicer. Den henvender sig desuden til fagpersoner under videreuddannelse, ikke kun sygeplejersker, men bredt set fagprofessionelle, der arbejder med palliation.