Ledige stillinger

Vi søger en administrativ medarbejder


Vil du være en del af vores sekretariats-team og arbejde tæt sammen med hospiceledelsen? Så er du måske vores nye administrative medarbejder. Du bliver frontperson i receptionsområdet sammen de andre medarbejdere i sekretariatet og varetager en vigtig nøglefunktion for de to hospicer.

Vores organisation består af både et hospice for voksne og et hospice for børn og unge. Sekretariatet varetager opgaver for begge hospicer, og du har din arbejdsplads i Hospice Djurslands receptionsområde sammen med de tre andre medarbejdere i sekretariatet.

Hospice Djursland og Strandbakkehuset har til formål at yde lindrende behandling på et højt fagligt niveau, omfattende pleje, omsorg, lindring af ubehagelige symptomer og sjælesorg for uhelbredeligt syge mennesker og deres familier.  

Du får en bred selvstændig opgaveportefølje, og hjælper med at løse de fælles opgaver i sekretariatet, når der er behov for det. Du indgår ligeledes i dækning af receptionen ved behov.

Dine opgaver består blandt andet i at understøtte hospiceledelsen i det daglige arbejde. Som hospicelederens PA skal du blandt hjælpe med at udarbejde skriftligt materiale til oplæg og rapporter, referatskrivning, diverse korrespondanceopgaver, skabe struktur, styre kalender og afholde arrangementer. 

Jobbet kræver skarpe kommunikationsevner, både på skrift og i tale, og en udpræget sans for struktur. Du skal kunne arbejde selvstændigt, fx med koordinering af projekter og opgaver, og du skal have et naturligt talent for at samarbejde på tværs af organisationen og med eksterne samarbejdspartnere.

Vi forventer, at du besidder god organisationsforståelse, situationsfornemmelse og at du er diskret og loyal. Du skal kunne bevare overblikket og dit gode humør – også når der er travlt. Desuden er flair for IT et must, da du bliver ansvarlig for hospicernes sociale medier og hjemmeside.

Vi tilbyder:
Et spændende job på en unik arbejdsplads i et meningsfuldt felt. Et innovativt og udviklende miljø, hvor respekt, tværfagligt samarbejde, faglighed, rummelighed, synlighed, kreativitet, omsorg og åbenhed er nogle af nøgleordene. Her er gode muligheder for faglig udvikling og du deltager i supervision i et tværfagligt sammensat gruppe. Du får fleksible forhold med mulighed for hjemmearbejde samt en aktiv personaleforening og madordning med fokus på økologi og sæsonens råvarer.

Ønskede kvalifikationer:

  • Talent for selvledelse og samarbejde
  • Skarpe formulerings- og kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt
  • IT på superbrugerniveau, indgående kendskab til MS Office-pakken samt erfaring med hjemmesideadministration
  • Overblik til at organisere og prioritere egne arbejdsopgaver
  • Visionær og målrettet i forhold til nye opgaver
  • Udviklingsminded og omstillingsparat
  • Medfødt service-gen
  • Positiv og engageret tilgang til arbejdet
  • Erfaring fra en politisk styret organisation
  • Gerne erfaring som direktionssekretær eller PA med ledelsesbetjening


Ansættelsesvilkår:

Fastansættelse med 32 timer/uge. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med HK.

Tiltrædelse 1. september 2021 eller snarest derefter.         

Ansøgning:

Ansøgning sendes elektronisk via dette link.

Ansøgningsfristen er onsdag den 4. august kl. 12.00, og samtaler afholdes fredag den 20. august.

Henvendelse for yderligere oplysninger kan ske til hospiceleder Dorit Simonsen på tlf. 7841 3403 eller sekretariatsleder Rikke Nichols på tlf. 7841 3419.
OBS: grundet afvikling af ferie, beder vi om, at eventuelle henvendelser sker i uge 28-31.

Der gøres opmærksom på, at Hospice Djursland & Strandbakkehuset er en røgfri arbejdsplads.