Omtale

Mobilt alter indviet


Alteret består af en glasmosaik, der er monteret på en reol med hjul på.
Glasmosaikken er skabt af kunstner Maja Lisa Engelhart i samarbjede med glarmester Per Steen Hebsgaard. 
Selve monteringen på reolen har direktør for Montana Per Lassen været behjælpelig med.
Der kan tændes lys bag mosaikken, hvilket giver værket en ny dimension og et helt særligt udtryk.

Alteret kan både bruges til de ugentlige gudstjenester i caféen, og det kan rulles ind på patientstuerne, hvis en patient skulle ønske en andagt her.
Vi også oplevet, at patienter har ønsket at få rullet alteret ind på stuen, så man kan nyde det smukke motiv og lade tankerne vandre...

Det, som startede som en god idé, er nu altså blevet til virkelighed, og resultatet af samarbejdet mellem dem, der har været involveret i projektet, overstiger alle forestillinger og forventninger.