Omsorg for efterlevende

Efter et ophold på Hospice Djursland og en tid med sygdomsforløb og dødsfald vil hverdagen igen komme tæt på - med tanker og spørgsmål.

Før man forlader Hospice Djursland, bliver man tilbudt en telefonisk henvendelse, der vil foregå ca. en måned efter dødsfaldet. Den giver mulighed for at få talt forløbet igennem med en sygeplejerske, som man kender, og drøfte livet "efter".    

En tid efter dødsfaldet bliver pårørende også inviteret til en mindegudstjeneste i Bregnet kirke ved præsten fra Hospice Djursland samt efterfølgende kaffe på Hospice Djursland.

Man har desuden mulighed for at deltage i "Cafe for efterlevende" på Hospice Djursland samt i Selvhjælpsgruppe for efterlevende.