Dagligdagen i huset

På hospice har vi ingen fast døgnrytme og kun få rutiner. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov og i, hvad den enkelte magter. Måltiderne vil være individuelt tilrettelagt efter de ønsker, den enkelte måtte have.

På hospice har vi ingen faste besøgstider. Pårørende er velkomne hele døgnet rundt, og det er gratis at overnatte her. Hvis man ikke selv medbringer sengetøj, koster det 50 kr. at leje her på stedet.

Hvis pårørende ønsker at spise mad fra Hospice Djurslands køkken, skal man tilmelde sig på forhånd af hensyn til køkkenets planlægning.

Læs om bestilling af og betaling for mad her.