Hospice Djurslands Årsskrift 2010


I år har vi valgt, at Årsskriftet skal være bygget op omkring temaet udvikling og forandring.

Som det gennemgående grafiske udtryk har vi valgt mælkebøtten, der er i færd med at sende sine frø til vejrs. Frøene, der alle udgår fra den samme stængel, finder sin egen vej og plads i verden. Her rodfæster den sig og forvandler sig til nye, selvstændige mælkebøtter, der igen selv sender sine frø ud i verden. 

Ligesom mælkebøtten har Hospice Djursland nu, hvor vi har eksisteret i godt tre år, slået en stærk rod og sendt frø ud i verden for at udvikle og forandre sig. I skriftet kan man få indblik i, hvordan det så går med udviklingen.

Den alsidighed og rummelighed, som vi synes præger årsskriftet, er primært lykkedes takket være de mange, fine bidrag i form af tekster og billeder. 

Det er vores håb, at Årsskriftet og Nyhedsbrevet vil blive læst med interesse og medvirke til at udbrede kendskabet til de muligheder, som det moderne hospice kan tilbyde uhelbredeligt syge mennesker og pårørende.

Rigtig god læselyst.  

Læs årsskriftet nedenfor.