Hospice Djurslands Årsskrift 2009

 
Jeg sænker min kikkert og ser
at alle de adskilte dele
hænger sammen som et hele
der kan blive til endnu mer,
jeg synger, mens solkuglen bunder:
Gid jorden aldrig går under!
 
Sådan lyder sidste vers i Benny Andersens digt ”Udsigt i kikkert” fra pladen Oven visse vande,
1981. Det er en sang, som vi ofte synger til vores morgensang på Hospice Djursland - en
sang, vi bliver glade af at synge og en sang fuld af mening.
 
Vi har ladet os inspirere af sangen til dette års skrift.
 
Sangen handler om et menneske, der sidder og betragter den omkringliggende verden gennem sin kikkert. At betragte verden på den måde giver ham en fantastisk mulighed for at fokusere på nogle unikke enkeltdele. Enkeltdele, som i sig selv opleves som smukke og meningsfulde, og som han givetvis ikke ville have fået øje på uden sin kikkert, men også enkeltdele, som tilsammen giver endnu større oplevelse og meningsfuldhed.
 
Hospice Djursland består af et utal af enkeltdele. Nogle enkeltdele ses meget tydeligt, andre
viser sig først, når der bliver fokuseret på dem, og andre igen opleves kun af den, som ser det.
Vi har valgt at være nysgerrige og bedt forskellige mennesker om at sætte en kikkert for deres øje og fokusere på, hvad de måtte få øje på indenfor eller omkring Hospice Djursland. Vi vil i dette årsskrift samle alle disse enkelte beskrivelser, disse enkeltdele til et hele, og håber på den måde at give et ”helt” billede af Hospice Djursland. 


Læs årsskriftet nedenfor