VisionerHovedformålet med Hospice Djursland er at være en smuk og tryg ramme for alvorligt syge mennesker i deres livs afslutning og gennem den professionelle ledsagelse at hjælpe dem til at leve et værdigt og meningsfyldt liv til det sidste. Visionen er, at beliggenheden, arkitekturen, indretningen og udsmykningen medvirker til at give de bedste muligheder for at yde en lindrende indsats – og det gør de. Hospice Djursland er et sted, hvor livet leves - lige indtil døden.
Visionerne for Hospice Djursland indgår i dokumentet der kan læses her:
DOWNLOAD: Idéoplæg af september 2005
Logoet
I den store tilblivelsesproces var Hospice Djurslands logo noget af det første, der faldt på plads. I 2001 udskrev Foreningen Hospice på Djursland en logo-konkurrence.
Blandt mange flotte forslag vandt Helene Røberg, Grafisk Assistance, Ebeltoft.

Hun beskriver selv symbolikken i logoet således:
Logoet kan ses som en blomst, hvor bladene symboliserer omsorg.
Farverne symboliserer landskabet på Djursland - hav, natur og en nedgående sol.
Farverne symboliserer ligeledes tro, håb og kærlighed.
Eller måske noget helt andet....?